Fair Bilsyn – kvalitetsbilsyn til alle køretøjer
Professionelt bilsyn i Grindsted og Ølgod. Vi syner personbiler, varebiler og tunge køretøjer – sikkert, effektivt og fair.
Ring eller book bilsyn
Bilsyn af personbiler
Du finder os på Chr. Lundgaardsvej 35 i Grindsted – i samme bygning som Super Dæk, men vi er helt uafhængige.
Vi hjælper med motorkontor, nummerplader, omregistreringer, afmeldinger og syn af alle køretøjer under 3.500 kg.
Bilsyn af tunge køretøjer
Lastbil, bus, sættevogn, påhængsvogn, traktor m.fl. – alle over 3.500 kg. Tidsbestilling påkrævet i Grindsted.
Hvorfor ikke drive-in hos Volvo?
Vi lejer en gravplads hos Volvo (Autohuset Vestergård), og tider koordineres med deres værkstedsplan – derfor skal tungt syn bookes.
Book tungt syn: Volvo værkfører 75 32 03 11 eller Fair Bilsyn 29 88 08 76.
Fair Bilsyn – Ølgod
Ølgod åbnede 1. februar 2022 hos Poulsens Lastbilservice, Energivej 28A (overfor containerpladsen). Du skal ind på Teslak Transport’s plads og om på bagsiden af bygningen til port 6. Vi er der hver tirsdag kl. 08–16 og syner både personbiler og lastbiler. Det anbefales at booke tid.
Hyggeligt kunderum til ventetiden
Et bilsyn tager normalt 15–20 minutter. Du kan vælge om du vil følge med under synet, eller bruge tiden i vores kunderum, hvor der altid er gratis kaffe, te, kakao og kildevand. På de varme dage kan der også være is i fryseren til en lille forfriskning.
Importbil på under 1 time
Har du købt bil i udlandet (fx Tyskland)? Vi samarbejder med godkendte afgiftsformidlere (bl.a. QuickImport). Vi syner bilen og opretter den i DMR (Det Digitale Motorregister). Når formidleren har afregnet registreringsafgiften elektronisk, kan vi udlevere nummerplader med det samme. Med forberedte dokumenter kan hele forløbet klares på under én time.
Sådan gør du
- Ring til os og få styr på forløbet og dokumenterne.
- Vælg afgiftsformidler (fx QuickImport). De kan lave en forhåndsvurdering af afgiften mod et mindre gebyr. Bemærk, formidleren tager også et ekspeditionsgebyr.
- Alternativt kan du selv stå for afgiften hos SKAT – men der er typisk ca. 2 måneders sagsbehandling.
- Mød op til syn på din bookingtid – vi syner og opretter sagen i DMR.
- Når afgiften er betalt, udleverer vi dine nummerplader.
Husk altid
- Original registreringsattest og evt. COC-dokument.
- Gyldig legitimation eller evt. fuldmagt, hvis du indregistrerer for en anden.
- Originale dokumenter – kopier kan ikke anvendes.
Lokale kræfter – stor erfaring
Peter
Fra Krogager. Arbejdet med syn siden 1999 (Statens Bilinspektion i Grindsted).
Mark
Bor i Grindsted. Startede i 2007 (Sverige). I Danmark siden 2009.
Søren
Fra Grindsted. Udlært automekaniker i Morsbøl, drevet eget værksted, synsinspektør siden 2023 og medejer fra 2025.
Tilsammen har vi over 30 års erfaring og udgør Grindsteds mest erfarne synshal.
Grindsted & opland
Vi hjælper kunder i hele området – bl.a. Billund, Give, Vandel, Vorbasse, Hejnsvig, Filskov, Sønder Omme, Ansager, Hovborg, Stakroge, Sønder Felding, Agerbæk, Tofterup, Nordenskov, Krogager – og mange flere.
Kvalitet du kan stole på
Vi er ISO 9001:2015 certificeret, og vores måleudstyr kontrolleres årligt af CELF. Vores kvalitetsstyringssystem er godkendt i henhold til gældende bekendtgørelse for synsvirksomheder i Danmark.
Stemninger & services
Kaffe, te, kakao og kildevand til ventetiden.
Syn, afgift via formidler og plader – ofte under 1 time.
Erfaring og nærhed – klar til dit syn.